I studiet med TOT CPH

De har sunget 'Jeg har det lågsus’ med Medina. De har designet Roskilde Festivalens musikplakat. Og i år spillede de der selv. TOT CPH, også kendt som Specktors, har lidt af et imponerende CV – både når det gælder musik og design.

Bag de kreative streger og ord står Martin og Jonas, som vi møder en sen eftermiddag i deres studie på Valdemarsgade i København. De er begge to tatoveret på hals, arme og hænder - ingen tvivl om at tegninger betyder meget. Der er hentet kold vand fra kiosken, og vi slår os ned i studiet.

 

Hvordan startede det hele?

Vi mødte hinanden på Den Grafiske Højskole (nu Medie- og Journalisthøjskolen). Dengang sad vi altid bare i min lejlighed, hang ud og tegnede hele natten. Vi var meget idealistiske omkring vores tegninger. Der var kun én af hver, og de blev tegnet i hånden og alt det der.

Det tjener man ikke så mange penge på. Det var heller ikke, fordi det skulle være pengene. Men vi synes, plakater var et mega fedt udtryk. Det var billigt at producere, man kunne ligesom få det ud til flere. Vi havde jo heller ikke penge til andet end plakater selv.


Hvad inspirerede jer til motiverne på plakaterne?

Vi fandt inspiration fra alt muligt. Musikken, skateboardere, tegneserier - alt det, vi synes, er fedt.

Plakaterne er også et udtryk for, at vi som illustratorer konstant jagter vores streg. Vi prøver at finde et fælles udtryk. Det gør vi så’n set stadig. Men det var plakaten med København, som rigtig startede det.

 

Jeg elsker jeres Københavner-plakat. Man bliver så glad af at kigge på den…

Ja, det er faktisk lidt sjovt. For lige op til den (Københavner-plakaten), hed vi Tot og ikke T-O-T, fordi det skulle være død på tysk. Vi gik kun i sort tøj, og vi tegnede kranier og skeletter. Det var kun det, vi synes var sjovt. Så det var en øvelse at prøve at lavet noget helt andet.


Hvordan får I så tid til både musikken og illustrationerne?

Det har vi heller ikke, ha ha. Vi har aldrig været de mest planlæggende. Vi gør bare tingene, men der er også mange lange nætter. Jeg tror alt det her - musikken og plakaterne - er et produkt af nætterne.


Tegner I plakaterne i fællesskab?

Da vi startede, havde vi bogstaveligtalt ét stort papir, hvor vi begge to stod og tegnede på samme tid. Det var vildt sjovt.

Men det har også handlet om at finde en fælles paraply og arbejde sig ind på hinanden. Vi tegner nemlig ret forskelligt….


Hvilke forskelle er der på jeres streger?

Jonas er bare meget bedre end mig, ha ha. Han har været animator. Du kan sige til ham: Tegn det der. Og så gør han det.

Martins streg er lidt mere simpel, men det er også et udtryk, som kan noget fedt. Og så bærer hans tegninger tit præg af den gode idé.


Har I en favorit blandt jeres plakater?

Vi har en nede i kælderen, det var den første tegning vi lavede sammen. Det er et portræt af os selv, hvor vi er to skeletter, der råber af hinanden. Den kan vi aldrig smide ud.

Og så har Københavner-plakaten unægtelig betydet rigtig meget. Det var den, der startede det hele. Men den er også speciel, fordi der slet ikke var tænkt over tingene. Det var en original idé, som opstod organisk. Vi sad ikke og tænkte ”hvad skal vi tegne næste gang?” - det skete bare.

Vi er faktisk ved at lave en helt ny udgave af den, da den efterhånden er lidt gammel. Og vi har lært så meget siden.

(TOT CPH’s Københavner-plakat var en af en de første by-plakater).

 
En sidste ting. I har begge to mange tatoveringer – har I selv tegnet dem?

Lige da vi mødte hinanden, var vi meget mere ’rock n’ roll’. Så der tatoverede vi hinanden, men vi fandt rimelig hurtigt ud af, at det var smartest at lade de professionelle stå for det…

 

 

Se stemningsvideoen fra besøget hos TOT CPH her.